Tanketing.dk

Koncentration – Indlæring – Afstressning

logo

Velkommen

Hvad er en Tangle?

Artikler

En Tangle Jr. består af 18 små rundede led, der sidder sammen. De kan drejes hele vejen rundt og kan dermed skabe forskellige former. En Tangle kan skilles ad og kan derfor sammensættes på forskellig vis, så du får din egen unikke Tangle. Dog kan Tangle Jr. typer ikke blandes med f.eks. Tangle Therapy. Da en Tangle kan skilles ad bør den ikke bruges af børn under 3 år uden opsyn. Vær dog opmærksom på at samlingerne i leddene bliver slidt hvis de skilles ad tit. Bliver et led så slidt at det ikke kan hænge sammen kan det fjernes.

En Tangle er baseret på konceptet om uendelighed og kontinuerlig bevægelse. Den er skabt af Richard Zawitz i 1981, som en skulptur, men efter at en skolelærer fortalte ham hvordan hun oplevede effekten af dimsen med Tangler i klasseværelset, hvor eleverne blev mere fokuserede, startede udviklingen af Tanglen til de forskellige typer der findes i dag.

Inden jeg for et par år siden fik min første Tangle klikkede jeg med kuglepennen når jeg sad i møder hvilket ikke altid er lige populært blandt de øvrige mødedeltagere. Siden har jeg fundet ud af at jeg bliver meget bedre til at bevare fokus hele mødet igennem, hvis jeg dimser med min Tangle.

Min søn Aksel piller sig omkring neglene, det har hans Tangle sat en stopper for, når han husker at tage den frem.

Er dit nyårsfortsæt rygestop, kan en Tangle være med til at mindske den rastløshed det kan medføre.

En Tangle laver minimal støj, og en Tangle Jr. fylder ikke mere end den kan ligge diskret i hånden. Dog skal du være forberedt på at folk omkring dig vil blive nysgerrige efter hvad det er du sidder med, og har de først prøvet den og kan lide følelsen, ja så er dine chancer for at få den igen ikke store.

Kendt forskning viser at bevægelse stimulerer frigivelse af neurotransmittere, såsom serotonin og dopamin. Neurotransmitterene transporterer beskeder til hjernen, og både serotonin og dopamin er forbundet med opmærksomhed, motivation, koncentration, hukommelsen sant følelsen af glæde.

Bevægelse er essentiel for kognition, da de får eleven til at bruge begge sider af hjernen. Hvilket betyder at jo mere man får hele hjernen inddraget i oplevelser jo bedre grundlag er der skabt for at indlære både hjemme og i skole eller på arbejde.

Hvad kan en Tangle?

  • Tangler er sjove at se på, holde på og dimse med.

  • Tangler kan bruges af både børn og voksne.

  • Tangler giver sansestimulation.

  • Tangler er beroligende og forstyrrer eller afbryder ikke andre.

  • Tangler kan bruges igen og igen.

  • Tangler skaber bevægelse der stimulerer kognitive funktioner.

  • Tangler dæmper indre uro og rastløshed

  • Tangler kan bruges alene og sammen med andre.

  • Tangler kan bruges i skolen til at fremme indlæring.





ASYM APS, Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd, marianne@tanketing.dk, CVR-nr. 27418732